Klokkeren fra Notre Dame

 

Titel: The Hunchback of Notre Dame

Forfatter: Victor Hugo

Forlag: Collector’s Library

Sider: 650

Sprog (læst): Engelsk

År: 1831 (2004)

Bedømmelse:

 

I de seneste par år har jeg sat mig selv den udfordring at læse så mange af de gamle klassikere som muligt og nu har jeg endelig fået kæmpet mig igennem Klokkeren fra Notre Dame.

For jeg skal da ikke være bange for at indrømme at det var lidt af en kamp at komme igennem den tykke bog. Jeg gik egentlig i gang med bogen i den tro at det ville være lige så nemt som nogle af alle de andre klassikere jeg har spist mig igennem, og det er nok mest fordi jeg tænke på historien fra Disneys udgave (endnu et bevis på hvordan Disney ødelægger vores opfattelse af ellers god litteratur). Der gik dog ikke lang tid eller mange kapitler før jeg hurtig indså at bogen ikke var noget som helt lig Disney filmen.

Allerede i løbet af de første kapitler bliver man præsenteret for mange flere karakterer som jeg ikke kunne genkende og det forvirrede mig lidt fordi bogen også kommer med så mange små sidehistorier, som sikkert skal forestille at bidrage til historien, men for mig gjorde de det stik modsatte. Victor Hugo formår at presse utrolig meget information om Paris og dens udsmykning ind i historien at man somme tider nemt kan springe et kapitel over og stadig følge med i historien, netop fordi han har brugt et helt kapitel på at beskrive Notre Dame kirken. Og jo, den spiller selvfølgelig en stor rolle i historien, men så mange detaljer er der vel heller ikke brug for. Derudover bidrager mange af de her ekstra karakterer ikke synderligt til det deciderede plot. Der er måske 2 eller 3 af de her bi-karakterer der rent faktisk har en indflydelse på historiens udspil, ellers er det bare en forfærdelig masse snik snak om mennesker man faktisk er lidt ligeglad med.

Fordi når man først bliver fanget af Quiasimodo og Esmeralda og deres liv begynder man at blive mere og mere ligeglad med alle de andre og man er blot mere spændt på at se hvad det ender med. Jeg troede da også at jeg vidste hvad historien ville ende med, men der fik jeg mig også en pæn overraskelse. Endnu engang blev det bevist hvor meget Disney vender og drejer og sommetider forvrænger de originale historier så voldsomt for at tilpasse deres søde og ’happy-ever-after’ opskrift at de nogle gange helt kan skubbe de originale historier til side efter de har taget højdepunkterne. Misforstå mig ikke, jeg elsker Disney, men er samtidig tit rystet over hvor meget de vrider de originale historier.

Den tragiske slutning som den originale Klokkeren fra Notre Dame giver mig et helt andet synspunkt på historien og jeg tror jeg vil vente lidt før jeg sætter mig til at se Disney udgaven igen.