Titel: Crown of Midnight
Forfatter: Sarah J. Maas
Forlag: Bloomsbury
Sider: 418
Sprog (læst): Engelsk
År: 2013
Bedømmelse:
After a
year of hard labor in the Salt Mines of Endovier, eighteen-year-old assassin
Celaena Sardothien has won the king's contest to become the new royal assassin.
Yet Celaena is far from loyal to the crown – a secret she hides from even her
most intimate confidantes.
Keeping up the deadly charade—while pretending to do the king's bidding—will
test her in frightening new ways, especially when she's given a task that could
jeopardize everything she's come to care for. And there are far more dangerous
forces gathering on the horizon -- forces that threaten to destroy her entire
world, and will surely force Celaena to make a choice.
Where do the assassin’s loyalties lie, and who is she most willing to fight for?
Where do the assassin’s loyalties lie, and who is she most willing to fight for?
- - - - - - - - - - - - - - - - -
- - - - - - - - - - - - - -
Okay, eftersom det her er en 2er i en serie vidste jeg lidt
på forhånd hvad jeg gik ind til. I hvert fald hvad angik persongalleriet. Det
er kun et par måneder siden det gik op for mig at der var kommet en bog mere i
Sarah J. Maas’ serie og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at den skulle da
læses med det samme. Og det fortryder jeg absolut ikke. Crown of Midnight er
dobbelt så god som Throne of Glass (hvilken du kan læse en mindre anmeldelse af
på min forrige blog) fordi der er flere intriger, mere kærlighed, flere
konspirationer, flere hemmeligheder og ganske enkelt bare mere af det hele,
tilsat lidt magi som pludselig begynder at røre på sig, hvilket skaber endnu
flere spændende problemer.
Fra første bog blev jeg hurtigt fanget af Celaenas karakter
og de forskellige sider der er af hende. Hun er så tvetydig, men samtidig så
kærlig at det er svært ikke at kunne lide hende. At hun derudover kæmper med
problemer på flere forskellige planer gør blot at man begynder at heppe så
meget desto mere på hende. Dog var der enkelte gange hvor jeg tænkte at nu
overreagerede hun da vist en smule, men den slags må man jo tage med når det er
en snigmorder der er tale om.
Chaol og Dorian udviklede sig begge utroligt i den her bog –
og begge til det bedre. Dorian virker ikke længere til bare at være sin fars
søn, men en ung mand der er ved at finde sig selv og tackle de problemer der
opstår med det, eftersom han har en tyran af en konge til far. Chaol begyndte
at blive mere og mere menneskelig og man kan ikke lade være med at holde af
ham. Der var flere gange hvor jeg heppede på Chaol og bare ventede på en form
for forløsning på den anspændthed der var mellem ham og nogle af de andre karakterere.
Alt i alt udvikler historien sig bare som den skal i den her
anden bog i serien. På trods af en masse vold og mord (som man ikke kan komme
udenom med snigmorderen Celaena) så er det også en historie fyldt med spænding,
mysterier og romantik og man sidder tilbage med en fornemmelse om at ville have
mere. Der e stadig mange spørgsmål vi mangler at få svar på og slutningen er da
også noget af en træls cliff-hanger. Så jeg ser frem til næste bog i serien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar